• Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
Viden om vind Wiki

Viden om vind Wiki

Alt om vind og vindmøller i Danmark

Vindhastighedsmålinger i praksis

Den bedste måde at måle vindhastigheder på en mulig vindmølleplacering, er at anbringe et anemometer på toppen af en mast med samme højde som den planlagte vindmølles navhøjde. På den måde slipper man for usikkerheden ved at omregne måleresultaterne til en anden højde end den målte.

Ved at placere anemometeret på toppen af en mast undgår man, at masten giver læ eller påvirker luftstrømmen. Hvis anemometeret skal placeres på en bom på selve masten, er det vigtigt at anbringe det i den fremherskende vindretning. Derved minimeres lævirkningen fra masten.

Hvilket tårn?

Udbardunerede tynde, cylindriske master er normalt bedre end gittertårne til vindmåleudstyr. Derved minimeres lævirkningen fra tårnet.

Masterne leveres som komponentsæt, der let kan samles. Den type målemaster kan rejses uden brug af kraner og andet tungt udstyr på kommende vindmølleplaceringer.

Anemometer, mast og datalogger (se nedenfor) vil normalt koste omkring 35.000 DKK.

Dataregistrering

NRG data logger Fotografi Søren Krohn © 1998 DWIA

Både data om vindhastigheder og -retning fra anemometeret bliver registreret i en elektronisk mikrochip i en lille computer. Computeren, der kaldes en datalogger, kan fungere i en længere periode ved hjælp af et batteri.

Et eksempel på sådan en datalogger er vist til venstre. Cirka en gang om måneden skal mikrochippen med data byttes ud med en ny tom chip, der kan registrere næste måneds data (Advarsel: Den mest almindelige fejl begået af folk, der laver vindmålinger, er at blande mikrochippene sammen og komme hjem med de tomme!).

Arktiske vejrforhold

Hvis der er tendens til isslag i området eller rimfrost fra skyer i bjergområder, kan det være nødvendigt at opvarme anemometeret. Det kræver, at måleudstyret er tilsluttet elnettet.

10 minutters gennemsnit

Vindhastigheder måles normalt som 10 minutters gennemsnitsværdier. I princippet kan et hvilket som helst tidsinterval bruges, men som det fremgår af litteraturen på området, er 10 minutters gennemsnit den normale måde at foretage målinger på. Som vi skal se senere, har det betydning for den målte vindhastighed, hvilke tidsintervaller man bruger.

Primary Sidebar

Oversigt

  • Vind
    • Hvorfra vindenergi?
    • Corioliskraften
    • Globale vinde
    • Geostrofisk vind
    • Lokale vinde
    • Bjergvinde
    • Vindens energi
    • Vinden afbøjes
    • Vindhast.&energi
    • Anemometre
    • Måling i praksis
    • Vindrosen
    • Tegn en vindrose
  • Placering
    • Ruhed & vindgradient
    • Beregn vindhastighed
    • Skrænter
    • Ruhedsrosen
    • Var. vindhastigheder
    • Turbulens
    • Lægivere
    • Lævirkning
    • Vejl. i lævirkning
    • Beregn lævirkning
    • Kølvandseffekt
    • Parkeffekt
    • Tunneleffekt
    • Bakkeeffekt
    • Placering
    • Vind til havs
    • Vindkort Europa
    • Vindkort Danmark
  • Energiproduktion
    • Weibullfordelingen
    • Plot af fordelingen
    • Fejlslutninger
    • Vindens middeleffekt
    • Betz lov
    • Effekttæthed
    • Effektkurver
    • Effektkoefficienten
    • Vejl. i energiberegning
    • Energiberegning
    • Årlig produktion
  • Hvordan virker møller?
    • Komponenter
    • Opdrift
    • Stall og drag
    • Sum af vindhastigheder
    • Rotorens aerodynamik
    • Rotorblade
    • Effektregulering
    • Krøjemekanisme
    • Tårne
    • Vindmøllers størrelse
    • Sikkerhedshensyn
    • Arbejdssikkerhed
  • Generatorer
    • Generatorer
    • Synkrongeneratorer
    • Poltal
    • Asynkronmaskiner
    • Ændring i poltal
    • Variabelt slip
    • Indirekte nettilslutning
    • Gearkasser
    • Styringer
    • Strømkvalitet
  • Mølledesign
    • Lastovervejelser
    • Horisontal/vertikal
    • Forløber/bagløber
    • Antal rotorblade
    • Optimering af møller
    • Lav mekanisk støj
    • Lav aerodynamisk støj
  • Fremstilling
    • Naceller
    • Vingeafprøvning
    • Tårne
    • Svejsning af tårne
    • Installering af tårne
    • Offshorefundamenter
  • Forskning & udvikling
    • Forskning og udvikling
    • Forskning i havmøller
    • Fundamenter til havs
    • Betonsænkekasse
    • Stålsænkekasse
    • Enkeltpæl
    • Trebensfundament
  • Elnet
    • Variationer i energi
    • Årstidsvaritioner
    • Strømkvalitet
    • Havmøller og elnet
  • Miljø
    • Landskab
    • Flyafmærkning
    • Lyd fra vindmøller
    • Måling af lyd
    • Lydkortregneark
    • Lydberegningsprogram
    • Energibalance
    • Fugle og vindmøller
    • Havmøller og fugleliv
    • Skyggekast
    • Beregning af skygger
    • Bedre beregninger
    • Skyggevariationer
    • Vejledning i program
    • Skyggekastprogram
  • Økonomi
    • Hvad koster en mølle?
    • Installation
    • Drift og vedligehold
    • Indkomst fra vindenergi
    • Elpriser
    • Investering i vindkraft
    • Økonomien i vindenergi
    • Fælder i analyser
    • Vejledning til beregning
    • Økonomiregneark
    • Økonomi i havvindkraft
    • Beskæftigelse
  • Vindkraftens historie
    • Indledning
    • Charles F. Brush
    • Poul la Cour
    • 1940-1956
    • Johannes Juul
    • 1980erne
    • Den store vindfeber
    • Moderne vindmøller
    • Havvindmøller
    • Megawattmøller
    • MultiMWmøller
  • Vindkrafthåndbog
    • Indeks
    • Vindenergibegreber
    • Energi og effekt
    • Bevis for Betz’ lov
    • Vindmøller og akustik
    • Elektricitet
    • 3-faset vekselstrøm
    • Tilslutn. til 3 faser
    • Elektromagnetisme 1
    • Elektromagnetisme 2
    • Induktion 1
    • Induktion 2
    • Miljø og brændsler
    • Litteraturliste
    • Ordbog

© Copyright 1997-2020 Vindmølleindustrien.