Da jorden roterer, vil bevægelser på den nordlige halvkugle se ud som om de drejer mod højre, hvis vi betragter dem fra jorden. På den sydlige halvkugle vil bevægelser dreje mod venstre.
Denne tilsyneladende afbøjningskraft er kendt som Corioliskraften (Opkaldt efter den franske matematiker Gustave Gaspard Coriolis, 1792-1843).
Det er måske ikke umiddelbart indlysende, at en partikel, der bevæger sig på den nordlige halvkugle vil blive afbøjet mod højre.
Højere teknisk effektivitet er ikke nødvendigvis vejen frem
Det er ikke et mål i sig selv, at vindmøllen har en høj teknisk effektivitet. Det, der betyder noget er, hvad det koster at trække kilowatt-timer ud af vinden de næste tyve år. Da brændstoffet er gratis, er der ingen grund til at spare på det. Derfor er den optimale vindmølle ikke nødvendigvis den vindmølle, der producerer mest energi pr. år.
På den anden side koster hver kvadratmeter rotorareal penge, så det gælder selvfølgelig om at få så meget energi ud af vinden som muligt, så længe omkostningerne pr. kWh kan holdes nede. Vi vender tilbage til den problemstilling på siden om Optimering af vindmøller.
Se på den røde kegle, som bevæger sig sydpå i retning af keglens spids. Set fra et fast punkt i det ydre rum roterer jorden, og keglen bevæger sig direkte mod syd.
Her ser vi det samme billede med kameraet låst fast til jorden. Prøv nu at betragte den samme situation fra et punkt direkte over Nordpolen. Kameraet er låst fast til jorden, så det drejer rundt sammen med jorden.
Hvis man ser nøje efter, kan man se, at den røde kegle afbøjes mod højre, når den bevæger sig. Grunden til, at keglen ikke bevæger sig direkte i keglespidsens retning, er, at vi som iagttagere drejer sammen med kloden.
Her viser vi det samme billede med kameraet fastholdt i det ydre rum, mens jorden roterer.
Corioliskraften kan ses i praksis. Jernbaneskinner slides hurtigere på den ene side end den anden. Flodsenge er dybere i den ene side end i den anden. (Hvilken side afhænger af, hvilken halvkugle man befinder sig på. På den nordlige halvkugle afbøjes partikler, der bevæger sig, mod højre).
På den nordlige halvkugle roterer vinden typisk mod urets retning, når den nærmer sig et lavtryksområde. På den sydlige halvkugle roterer vinden med uret rundt om lavtryksområdet.
På den næste side skal vi se, hvordan corioliskraften påvirker vindretningerne på jorden.