Effekt- koefficienten viser, hvor effektivt vindmøllen kan omdanne energien i vinden til elektricitet.
Man dividerer simpelthen vindmøllens produktion af elektrisk effekt med vindens effekt for at måle, hvor effektiv vindmøllen er. Med andre ord tager man effektkurven, og dividerer den med rotorens areal for at få effekt-output pr. kvadratmeter rotor. For hver enkelt vindhastighed dividerer man herefter resultatet med effekten i vinden pr. kvadratmeter.
Grafen viser effektkoefficientkurven for en typisk dansk vindmølle. Selvom den gennemsnitlige effektivitet ligger noget over 20 pct., varierer effektiviteten ganske betydeligt med vindhastigheden. (Hvis der er små spring i kurven, skyldes det typisk fejl i målingerne.)
Vindmøllens mekaniske effektivitet (i dette tilfælde 44 pct.) er størst ved vindhastigheder på omkring 9 m/s. Det er et bevidst valg fra vindmøllekonstruktørernes side. Effektiviteten er ikke så vigtig ved lave vindhastigheder, fordi der ikke er ret meget energi i vinden. Ved høje vindhastigheder skal en del af energien i vinden gå til spilde, fordi generatoren ikke er bygget til højere belastninger. Vindmøllens effektivitet er størst i midten af vindhastighedsspektret, hvor energiindholdet er størst.
Højere teknisk effektivitet er ikke nødvendigvis vejen frem
Det er ikke et mål i sig selv, at vindmøllen har en høj teknisk effektivitet. Det, der betyder noget er, hvad det koster at trække kilowatt-timer ud af vinden de næste tyve år. Da brændstoffet er gratis, er der ingen grund til at spare på det. Derfor er den optimale vindmølle ikke nødvendigvis den vindmølle, der producerer mest energi pr. år.
På den anden side koster hver kvadratmeter rotorareal penge, så det gælder selvfølgelig om at få så meget energi ud af vinden som muligt, så længe omkostningerne pr. kWh kan holdes nede. Vi vender tilbage til den problemstilling på siden om Optimering af vindmøller.