Vindmøllers krøjemekanisme bruges til at dreje vindmøllens rotor op mod vinden. (Krøjning er gammel dansk møllerjargon og betyder drejning af møllehatten – nacelllen).
Krøjefejl
Møllen siges at stå med krøjefejl, hvis rotoren ikke står i en ret vinkel mod vinden. En skæv vinkel mod vinden betyder, at der løber en lavere andel af bevægelsesenergi gennem rotorarealet. (Andelen falder til cosinus af krøjefejlen, for dem, der kender til matematik).
Hvis det var det eneste, der skete, så kunne udkrøjning af vindmøllen være en udmærket måde til at udføre effektregulering på vindmøllen. Den del af rotoren, der er længst fremme mod vinden, vil imidlertid blive påvirket med en større bøjningskraft (moment) end den modsatte del. Det betyder på den ene side, at hvad enten vindmøllen er en forløber eller bagløber, vil rotoren have en tendens til at rette sig op mod vinden af sig selv. På den anden side betyder det også, at vingerne vil blive bøjet frem og tilbage i flapvis retning for hver omdrejning af rotoren. Vindmøller, der kører med krøjefejl, vil derfor blive udsat for større udmattelseslaster end vindmøller, der står krøjet vinkelret på vinden.
Krøjemekanismen
Næsten alle horisontalakslede vindmøller bruger tvangskrøjning, dvs. de bruger en mekanisme, der krøjer nacellen ved hjælp af et antal elektromotorer og gear. Billedet viser krøjemekanismen i en typisk 750 kW vindmølle set nedefra. Yderst ses krøjekransen og indeni ses krøjetandhjulene og tandhjulene fra krøjebremserne, idet næsten alle fabrikanter af forløbere foretrækker at holde krøjemekanismen afbremset, når den ikke er i drift. Krøjemekanismen aktiveres af vindmøllens elektroniske styring, (contorolleren), der flere gange i sekundetaflæser vindfanens stilling, når vindmøllen er i drift.
Kabelsnoningstæller
Strømmen fra vindmøllens generator ledes via kabler ned gennem vindmøllens tårn. Hvis vindmøllen gennem længere tid tilfældigvis krøjer i samme retning, vil kablerne efterhånden blive meget snoede. Vindmøllen er derfor udstyret med en kabelsnoningstælller, der fortæller styringen, hvornår det er tid at få snoet kablerne ud igen.
Fra tid til anden kan man derfor se en vindmølle, der ser ud som om den går bersærkergang og bliver ved med at krøje fem omdrejninger i den samme retning.
Som for alt andet sikkerhedsudstyr er der redundans (dvs. ekstra sikkerhedsmekanismer), i dette tilfælde en særlig trækafbryder, der aktiveres ved for kraftig kabelsnoning.