Det første havmølleprojekt i Danmark (og i verden) brugte gravitationsfundamenter. Som navnet antyder, bruges tyngdekraften til at holde fundamentet oprejst på havbunden.
Vindeby ogTunø Knob havmølleparker
Vindeby Havmøllepark og Tunø Knob Havvindmøllepark er eksempler på den traditionelle funderingsteknik. Sænkekasserne blev bygget i en tørdok tæt ved parkerne. Der blev brugt armeret stål til fundamenterne, som blev sejlet ud til deres endelige placering, inden de blev fyldt med sand og grus for at opnå den nødvendige vægt. Princippet minder meget om traditionel brobygning.
Fundamenterne, der blev brugt til de to parker er koniske for at kunne bryde pakis. Det er nødvendigt fordi pakis er normalt forekommende i både Østersøen og Kattegat i kolde vintre.
Ulemper ved beton
Anvendes der traditionelle betonsænkekasser er omkostningen til fundament ca. proportional med vanddybden opløftet i anden potens – kvadratreglen.
Vanddybden ved Vindeby og Tunø Knob varierer fra 2,5 m til 7,5 m. Det betyder, at hvert fundament har en gennemsnitsvægt på ca. 1050 ton.
Ifølge kvadratreglen bliver betonsænkekasser uforholdsvis tungere og dyrere at installere på vanddybder over 10 meter. Derfor var det nødvendigt at undersøge alternative løsninger for at få et omkostningsmæssigt gennembrud, som vi skal se på de næste sider.