Forløbere
På forløbere vender rotoren op mod vinden. Den grundlæggende fordel ved denne konstruktion er, at man undgår lævirkningen bag tårnet. Langt de fleste vindmøller har dette design.
På den anden side er der også en vis lævirkning på forsiden af tårnet, fordi vinden bøjer væk fra tårnet, inden den når at ramme tårnet selv. Det gælder selvom tårnet er både rundt og glat. Hver gang rotorbladene passerer tårnet, falder vindmøllens effekt derfor en lille smule.
Den største ulempe ved forløberdesignet er, at rotoren skal være stiv og placeres i nogen afstand fra tårnet. Samtidig har forløbervindmøllen brug for et krøjesystem til at holde rotoren op mod vinden.
Bagløbere
Bagløbere har rotoren placeret på læsiden af tårnet. Det har den teoretiske fordel, at man kan undvære krøjemekanismen, hvis vindmøllen er konstrueret således, at rotor og nacelle passivt følger vindretningen. For store vindmøller er dette en noget tvivlsom fordel, da der er brug for kabler til at lede strømmen væk fra generatoren. Hvordan snor man kablerne ud igen, når maskinen har krøjet passivt i den samme retning i en længere periode, hvis man ikke har en krøjemekanisme? (Slæberinge er ikke nogen god ide, når man arbejder med 1000 Ampère el).
Det er derimod en fordel, at rotoren kan være mere fleksibel. Det er en fordel både med hensyn til vægt og vindmøllens strukturdynamik, dvs. at vingerne vil bøje ved høje vindhastigheder og dermed fjerne noget af presset på tårnet. Den grundlæggende fordel ved bagløberen er altså, at den kan bygges noget lettere end forløberen.
Ulempen er fluktuationer i energiproduktionen, fordi rotoren passerer gennem tårnets vindskygge. Det kan medføre større udmattelseslaster på vindmøllen, end tilfældet er for en forløber.