Samfundsmæssigt afkast ved investering i vindkraft
På de næste to sider ser vi på økonomien i vindmølleinvesteringer ud fra et samfundsmæssigt synspunkt, som økonomer typisk gør. Kan du ikke lide økonomi, eller ved du alt om økonomi, kan du springe denne side over.
Vi medregner ikke de miljømæssige fordele, det gør vi senere. Vi ser ikke på finansiering eller beskatning. Disse emner varierer meget fra land til land, men de gør ikke noget land hverken rigere eller fattigere: De omfordeler blot indkomsten.
Hvad samfundet får igen for investeringen i vindkraft, er forureningsfri el. Lad os finde ud af, hvad det koster.
Vejledning til private investorer
Hvis du er en privat investor i vindenergi, kan du stadig bruge vores beregninger før skat, da investeringer, som har en høj rentabilitet før skat, generelt vil have en endnu højere rentabilitet efter skat.
Det er overraskende for de fleste mennesker.
Grunden er, at afskrivningsreglerne for alle erhverv er meget favorable i de fleste lande. Med en hurtig skattemæssig afskrivning får man et større afkast fra en investering, fordi man må afskrive værditabet på aktiverne hurtigere end de taber deres restværdi. Det gælder ikke specielt for vindmøller, men for alle typer af investeringsgoder.
Bemærk igen, at vore beregninger ikke omhandler finansiering og skat. En forsigtig investor vil sandsynligvis planlægge sin pengestrøm, så han er sikker på, at han kan betale sin gæld. Det må han selvfølgelig beregne i løbende priser (nominelt).
Arbejde med investeringer
Ved alle investeringer betaler man noget nu og får noget andet senere. Vi antager, at en krone i lommen i dag er mere værd end en krone i morgen. Grunden til den antagelse er, at man ellers kan investere kronen og få renter ud af den.
For at beskrive forskellen mellem en krone i dag og i morgen bruger vi renteniveauet. En krone et år fra dags dato er 1/(1+r) værd i dag. r er renteniveauet f.eks. 5 pct. pr. år.
En krone et år fra i dag er 1/(1,05)=0,9523 kroner værd i dag. En krone to år fra i dag er 1/(1,05*1,05)=0,9070 osv…
Men hvad med inflation? For at tage højde for inflationen skal vi blot arbejde med kroner, som har den samme købekraft som kroner i dag. Økonomer kalder det at arbejde med reale værdier i stedet for nominelle værdier.
Reale værdier frem for nominelle værdier
En investering i en vindmølle giver et realafkast i form af elektricitet og ikke bare penge. Det er vigtigt, for hvis man forventer en generel inflation i løbet af de næste tyve år, kan man også forvente, at elprisen følger den samme prisudvikling.
På samme måde forventer vi, at omkostninger til drift og vedligehold følger prisudviklingen. Hvis vi forventer, at alle priser udvikler sig parallelt (med de samme vækstrater) i løbet af de næste 20 år, så kan vi lave vores beregninger meget simpelt med udgangspunkt i prisniveauet i startåret for vores investering.
Når vi arbejder med realværdier, arbejder vi med andre ord med penge, som repræsenterer fast købekraft.
Brug realrenten og ikke nominalrenten
Da vi studerer vindenergiens realafkast, skal vi bruge realrenten, dvs. renten minus den forventede inflationsrate. (Hvis begge rater er høje (fx. 10 pct.), kan man ikke bare trække procenterne fra hinanden, så skal man faktisk dividere på følgende måde: (1+r)/(1+i), men lad os ikke gøre dette til et økonomikursus).
Det typiske niveau for realrenten ligger i øjeblikket i omegnen af 5 pct. pr. år. I de vesteuropæiske lande kan man endda gå helt ned til 3 pct. Nogle mennesker har et meget højt krav til afkast, så de ønsker måske at regne med en højere forrentning på f.eks. 7 pct. Det giver ikke mening at bruge bankernes renteniveau, med mindre man laver nominelle beregninger, dvs. lægger prisændringerne til alle steder inkl. elprisen.