Moderne vindmøller er bygget til at kunne køre i ca. 120 000 timer i løbet af deres levetid på 20 år. Det er langt mere end en bilmotor, der typisk holder mellem 4000 og 6000 timer.
Drifts- og vedligeholdelsesomkostninger
Erfaringen viser, at vedligeholdelsesomkostninger generelt er meget lave, mens vindmøllen er relativ ny, men at de øges noget i takt med, at møllen ældes.
Studier af de 5000 danske vindmøller, der er installeret i Danmark siden 1975 viser, at nyere vindmøller har relativt mindre reparations- og vedligeholdelsesomkostninger end ældre generationer. (Studierne sammenligner vindmøller, som har den samme alder, men som tilhører forskellige generationer).
Ældre danske maskiner (25 til 150 kW) har årlige vedligeholdelsesomkostninger på ca. 3 pct. af den oprindelige vindmølleinvestering. Nyere vindmøller er generelt meget større end gamle vindmøller, hvilket betyder lavere vedligeholdelsesomkostninger pr. kW installeret effekt (det er ikke nødvendigt at lave servicecheck oftere på en stor maskine end på en lille). For nyere maskiner ligger omkostningen på omkring 1,5-2 pct. om året af den oprindelige investering.
De fleste vedligeholdelsesomkostninger går til regulære serviceeftersyn, og er derfor et fast beløb om året, men nogle foretrækker, at bruge et fast beløb pr. kWh produktion i deres beregninger (normalt omkring 0,07 kr./kWh). Ideen i den metode er, at slidet på møllen generelt større med en øget produktion.
Stordriftsfordele
Ud over stordriftsfordelene ved større vindmøller, kan der være stordriftsfordele ved driften af større parker frem for enkelte vindmøller. Besparelserne er forbundet med de halvårlige servicecheck, overvågning og administration m.v.
Vindmøllereinvestering (renovering, større eftersyn)
Nogle vindmøllekomponenter er genstand for mere slid end andre. Det gælder navnlig for rotorbladene og generatoren.
Vindmølleejere, som har en vindmølle, der nærmer sig designlevetidens udløb, kan måske se en fordel i at øge levetiden ved at hovedrenovere vindmøllen, f.eks. ved at udskifte rotorbladene.
Prisen på et nyt sæt rotorblade, en generator eller en gearkasse er normalt i størrelsesordenen 15-20 pct. af prisen på vindmøllen.
Projektlevetid, designlevetid
Komponenterne i en dansk vindmølle er bygget til at kunne holde 20 år. Det vil selvfølgelig være muligt at bygge komponenter, der holder endnu længere, men det vil faktisk være spildt, hvis en af hovedkomponenterne bryder sammen før tid.
Den 20-årige designlevetid er en nyttig regel, som kan bruges som rettesnor for de ingeniører, der designer komponenterne. Deres beregninger skal vise, at komponenterne har en meget lille sandsynlighed for at bryde sammen inden de tyve år er gået.
En vindmølles faktiske levetid afhænger både af møllens kvalitet og de lokale klimaforhold, f.eks. turbulensintensiteten på placeringen, som det blev forklaret på siden om vindmøllers design og udmattelseslaster.
Havmøller kan f.eks. holde længere pga. af den mindre turbulens til havs. Det betyder lavere omkostninger som vist på grafen på siden om økonomien i havvindmøller.