De kraftigste vinde kommer typisk fra bestemte retninger, som vi så i afsnittet om vindressourcer.
Vindrosen bruges til at beskrive fordelingen af vindhastigheder og -retninger. Man kan konstruere en vindrose på basis af meteorologimålinger af vindhastigheder og vindretninger. Figuren til venstre viser vindrosen for Brest på den franske atlanterhavskyst.
Kompasrosen er inddelt i 12 sektorer, en for hver 30 grader af horisonten (En vindrose kan også tegnes for 8 eller 16 sektorer. Men 12 sektorer er den standard, som Det Europæiske Vindatlas bruger, og som dette billede er taget fra.
Radius af hver af de 30 graders kiler viser, hvor ofte vinden kommer fra hver retning. Den mellemste kile inden i 30 graders kilen viser, hvor meget hver enkelt vindretning bidrager til den gennemsnitlige vindhastighed. Radius af den inderste (røde) kile angiver, hvor meget hver vindretning bidrager til den gennemsnitlige vindhastighed i 3. potens.
Vindens energiindhold varierer med 3. potens af vindhastigheden, som vi så på siden om Vindens energiindhold. Derfor er de røde kiler de mest interessante. De fortæller nemlig, hvor der er mest energi til at drive vindmøllerne.
I dette tilfælde kan vi se, at den fremherskende vindretning er sydvest, præcis som vi kunne have forudsagt ud fra siden om Globale vinde.
Vindrosen fortæller os om de relative vindhastigheder i forskellige retninger. Hver af de tre sæt datasæt (frekvens, gennemsnitlig vindhastighed og gennemsnitlig vindhastighed i 3. potens) er skaleret, så den største kile har en radius, der svarer nøjagtigt til den yderste cirkel.
Vindroser er forskellige
Vindroser varierer fra et område til et andet. De er faktisk en form for meteorologisk fingeraftryk.
Tag for eksempel denne vindrose fra Caen i Frankrig blot 150 km nord for Brest. Selvom den fremherskende vindretning er den samme, sydvest, kan man se, at næsten al vinden kommer fra vest og sydvest. Så på denne placering er der ingen grund til at beskæftige sig ret meget med andre vindretninger.
Vindroser fra naboområder er ofte ret ens, så for alle praktiske formål kan det tit være tilstrækkeligt at interpolere (tage et gennemsnit) af vindroserne baseret på målinger fra naboområderne. Hvis man har at gøre med et komplekst terræn, f.eks. bjerge og dale i flere forskellige retninger, kan man normalt ikke bruge vindmålinger fra naboområderne.
Husk, at vindrosen kun viser den relative fordeling af vindretninger og ikke den gennemsnitlige vindhastighed på stedet.
Sådan bruges vindrosen
Vindrosen er meget vigtig, når vindmøller skal placeres. Hvis en stor del af energien i vinden kommer fra en bestemt retning, så ønsker vi så få lægivere og så glat en overflade i den retning som muligt.
I de viste eksempler kommer det meste af vinden fra sydvest. Derfor er der ingen grund til at bekymre sig om lægivere øst og sydøst for vindmøllen, da der næsten ingen vind kommer fra disse retninger.
Men bemærk, at vindmønstre kan variere fra et år til det næste, og energiindholdet kan variere (typisk med ca. 10 pct.), så det er bedst at lave beregningerne ud fra flere års vindmålinger. Når store vindmølleparker skal planlægges, vil man ofte kunne nøjes med et års vindmålinger. Så bruger man nogle lange tidsserier fra meteorologimålinger fra området for at korrigere for eventuelle udsving i det målte år. På den måde kan man ret præcist beregne de gennemsnitlige vindhastigheder på stedet.
Da de viste vindroser kommer fra Det Europæiske Vindatlas, kan man være rimelig sikker på, at de er rigtige. Det Europæiske Vindatlas består af en beskrivelse af hver enkelt af de europæiske målestationer. I atlasset bliver man advaret om lokale forstyrrelser i vindforholdene. På siden om placering af vindmøller vender vi tilbage til faldgruber ved brug af meteorologidata.