• Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
Viden om vind Wiki

Viden om vind Wiki

Alt om vind og vindmøller i Danmark

Måling af vindhastighed: Anemometre

Måling af vindhastigheder foretages normalt ved hjælp af et kopanemometer som det, der er vist på billedet til venstre. Kopanemometeret har en lodret akse og tre kopper, der fanger vinden. Antallet af omdrejninger i minuttet bliver registreret elektronisk.

Normalt er anemometeret udstyret med en vindfane til at bestemme vindretningen med. I stedet for kopper kan anemometeret være udstyret med propeller. Det er dog ikke almindeligt.

Andre anemometertyper er ultralyds- eller laseranemometre, som registrerer lydens eller lysets faseskift når den/det reflekteres af luftens molekyler. Varmetrådsanemometre registrerer vindens hastighed ved at sammenligne temperaturforskelle mellem varmetråde placeret i henholdsvis vindsiden og læsiden. Jo stærkere vinden blæser, jo mere afkøles glødetråden i vindsiden.

Fordelen ved de ikke-mekaniske anemometre er, at de er mindre følsomme overfor isslag. I praksis bruges kopanemometeret dog under alle vejrforhold, og der findes specialmodeller med opvarmede kopper og aksler til brug i arktiske egne.

Kvalitetsanemometre er nødvendige for måling af vindenergi

Man får ofte, hvad man betaler for, når man køber noget. Det gælder også for anemometre. Man kan købe overraskende billige anemometre fra nogle af de større leverandører i branchen. Det kan være gode nok til meteorologi og er gode nok til at montere på en vindmølle, hvor nogen større nøjagtighed faktisk ikke er særlig vigtig. *) Men billige anemometre er ikke anvendelige til vindhastighedsmålinger i vindkraftindustrien, eftersom de kan være meget unøjagtige og dårligt kalibreret med målefejl på måske fem eller sågar ti pct. I så fald kan man risikere at regne med et energiindhold i vinden, som er 1.1 3 – 1 = 33% højere end i virkeligheden. Hvis man derudover skal omregne målingerne til en anden navhøjde for vindmøllen (f.eks. fra 10 til 50 m højde), kan man endda komme til at gange fejlen med en faktor 1,3, så man ender med en fejl på omkring 75% på beregningen af vindens energi.

Det er muligt at købe et professionelt, godt kalibreret anemometer med en målefejl på omkring 1% for ca. 6-7000 kr.. Det er simpelthen småting sammenlignet med risikoen for at lave en potentielt katastrofal økonomisk fejl. Naturligvis er pris ikke altid en pålidelig indikator for kvalitet, så bed én fra en velrennomeret forskningsinstitution om råd om køb af anemometre.

*) Anemometeret på en vindmølle bruges i virkeligheden kun til at bedømme, om der er nok vind til, at det kan betale sig at krøje vindmøllerotoren op mod vinden og starte den.

Primary Sidebar

Oversigt

  • Vind
    • Hvorfra vindenergi?
    • Corioliskraften
    • Globale vinde
    • Geostrofisk vind
    • Lokale vinde
    • Bjergvinde
    • Vindens energi
    • Vinden afbøjes
    • Vindhast.&energi
    • Anemometre
    • Måling i praksis
    • Vindrosen
    • Tegn en vindrose
  • Placering
    • Ruhed & vindgradient
    • Beregn vindhastighed
    • Skrænter
    • Ruhedsrosen
    • Var. vindhastigheder
    • Turbulens
    • Lægivere
    • Lævirkning
    • Vejl. i lævirkning
    • Beregn lævirkning
    • Kølvandseffekt
    • Parkeffekt
    • Tunneleffekt
    • Bakkeeffekt
    • Placering
    • Vind til havs
    • Vindkort Europa
    • Vindkort Danmark
  • Energiproduktion
    • Weibullfordelingen
    • Plot af fordelingen
    • Fejlslutninger
    • Vindens middeleffekt
    • Betz lov
    • Effekttæthed
    • Effektkurver
    • Effektkoefficienten
    • Vejl. i energiberegning
    • Energiberegning
    • Årlig produktion
  • Hvordan virker møller?
    • Komponenter
    • Opdrift
    • Stall og drag
    • Sum af vindhastigheder
    • Rotorens aerodynamik
    • Rotorblade
    • Effektregulering
    • Krøjemekanisme
    • Tårne
    • Vindmøllers størrelse
    • Sikkerhedshensyn
    • Arbejdssikkerhed
  • Generatorer
    • Generatorer
    • Synkrongeneratorer
    • Poltal
    • Asynkronmaskiner
    • Ændring i poltal
    • Variabelt slip
    • Indirekte nettilslutning
    • Gearkasser
    • Styringer
    • Strømkvalitet
  • Mølledesign
    • Lastovervejelser
    • Horisontal/vertikal
    • Forløber/bagløber
    • Antal rotorblade
    • Optimering af møller
    • Lav mekanisk støj
    • Lav aerodynamisk støj
  • Fremstilling
    • Naceller
    • Vingeafprøvning
    • Tårne
    • Svejsning af tårne
    • Installering af tårne
    • Offshorefundamenter
  • Forskning & udvikling
    • Forskning og udvikling
    • Forskning i havmøller
    • Fundamenter til havs
    • Betonsænkekasse
    • Stålsænkekasse
    • Enkeltpæl
    • Trebensfundament
  • Elnet
    • Variationer i energi
    • Årstidsvaritioner
    • Strømkvalitet
    • Havmøller og elnet
  • Miljø
    • Landskab
    • Flyafmærkning
    • Lyd fra vindmøller
    • Måling af lyd
    • Lydkortregneark
    • Lydberegningsprogram
    • Energibalance
    • Fugle og vindmøller
    • Havmøller og fugleliv
    • Skyggekast
    • Beregning af skygger
    • Bedre beregninger
    • Skyggevariationer
    • Vejledning i program
    • Skyggekastprogram
  • Økonomi
    • Hvad koster en mølle?
    • Installation
    • Drift og vedligehold
    • Indkomst fra vindenergi
    • Elpriser
    • Investering i vindkraft
    • Økonomien i vindenergi
    • Fælder i analyser
    • Vejledning til beregning
    • Økonomiregneark
    • Økonomi i havvindkraft
    • Beskæftigelse
  • Vindkraftens historie
    • Indledning
    • Charles F. Brush
    • Poul la Cour
    • 1940-1956
    • Johannes Juul
    • 1980erne
    • Den store vindfeber
    • Moderne vindmøller
    • Havvindmøller
    • Megawattmøller
    • MultiMWmøller
  • Vindkrafthåndbog
    • Indeks
    • Vindenergibegreber
    • Energi og effekt
    • Bevis for Betz’ lov
    • Vindmøller og akustik
    • Elektricitet
    • 3-faset vekselstrøm
    • Tilslutn. til 3 faser
    • Elektromagnetisme 1
    • Elektromagnetisme 2
    • Induktion 1
    • Induktion 2
    • Miljø og brændsler
    • Litteraturliste
    • Ordbog

© Copyright 1997-2020 Vindmølleindustrien.