For vindmøllefabrikanter er det grundlæggende mål med al forskning og udvikling at kunne lave endnu mere omkostningseffektive maskiner.
Aerodynamisk grundforskning
Vindmøller udnytter teknikker som stall, som flykonstruktører for enhver pris forsøger at undgå. Stall er et meget komplekst fænomen, fordi det involverer luftstrømme omkring vingeprofilen i tre dimensioner. (F.eks. vil centrifugalkraften medføre en luftstrøm, som får luftmolekylerne til at bevæge sig radialt langs rotorbladet fra roden og ud mod vingetippen.
3D computersimulationer af luftstrømme bruges sjældent i flyindustrien, så vindkraftforskere må udvikle nye metoder og computermodeller til brug for denne forskning.
Computational fluid dynamics (CFD) er en gruppe metoder, der beskæftiger sig med luftstrømme omkring f.eks. en vindmøllevinge. Billedet viser en computersimulering af luftstrømme og trykfordeling omkring et rotorblad, der bevæger sig mod venstre.
Udstyr til forbedring af aerodynamikken
Flere teknikker fra flyindustrien bliver i dag anvendt til at forbedre rotorbladenes ydeevne.
Et eksempel er vortexgeneratorer, som er små finner – ofte mindre end 1 cm høje – der er fastgjort til en flyvinges overflade. Finnerne er skiftevis drejet nogle få grader mod højre og venstre og skaber en tynd lag af turbulent luft på møllevingens overflade. Afstanden mellem finnerne skal være helt præcis for at sikre, at det turbulente luftlag opløses ved bagkanten af vingen.
Interessant nok forhindrer det tynde turbulente luftlag omkring vingen i at stalle ved små vindhastigheder.
Vindmøllevinger er tilbøjelige til at stalle inde ved roden, hvor vingeprofilen er meget tyk.
Derfor er nogle af de nyeste vinger udstyret med en strimmel på ca. 1 m med vortexgeneratorer på bagsiden af vingen tæt på roden.