Støj er et mindre problem idag
Det er interessant, at lydniveauet for alle nyere danske vindmøller har næsten samme værdi. Det tyder på, at lydmæssige landvindinger som følge af f.eks. mere lydsvage vingetipper bliver brugt til at øge tiphastigheden (vindhastigheden målt ved spidsen af rotorbladet) en smule og derved øge vindmøllens energiproduktion.
I afsnittet om Vindmølledesign forklares det, hvordan vindmøller i dag bygges, så støjen minimeres.
Det tyder på, at støj ikke er noget større problem for industrien, når afstanden mellem vindmøllen og nærmeste nabo overholdes (normalt minimum 7 gange rotordiameteren eller 300 meter).
Begreberne, der bruges om lyd og lydmålinger er ikke så udbredte i offentligheden, men de er rimelig lette at forstå, når man først har fået greb om det. Og om lidt kan du faktisk selv foretage beregningerne.
Vindmølleplanlægning og støjhensyn
Heldigvis er det normalt ret enkelt at forudsige lydudbredelsen fra en vindmølle på forhånd. På en af de følgende sider kan du selv prøve det ved hjælp af Lydregnearket, som også er brugt til at tegne billedet med.
Hvert kvadrat måler 43 gange 43 meter, hvilket svarer til en rotordiameter. De kraftigt røde områder er områderne, der har en lydintensitet på over 45 dB(A), og som normalt ikke vil blive brugt til beboelse mv. (begreberne lydniveau og dB(A) vil blive forklaret om lidt).
Som vi kan se, er den zone, der bliver berørt af lyden, begrænset til nogle få rotordiametre omkring vindmøllen.
Baggrundsstøj: Vindmøllestøj drukner i baggrundsstøj
Intet landskab er nogensinde helt stille. Fugle og menneskelige aktiviteter udsender lyd. Ved vindhastigheder fra 4-7 m/s og opefter vil støjen fra vinden i blade, buske, træer, master osv. gradvist maskere (drukne) mulig støj fra vindmøller.
Det gør det ekstremt svært at måle lyden fra vindmøller præcist. Ved vindhastigheder på omkring 8 m/s og derover, er det meningsløst at diskutere støj fra vindmøller, da baggrundsstøjen vil overdøve støjen fra vindmøllen fuldstændigt.
Omgivelsers indvirkning på lydudbredelsen
Lydrefleksion og -absorption fra landskabs- og bygningsoverflader kan gøre lydbilledet forskelligt fra sted til sted. Generelt er der meget lidt støj når man er opvinds i forhold til vindmøllen. Vindrosen er derfor et vigtigt redskab, når man skal kortlægge lydudbredelsen i forskellige retninger.
Menneskelig opfattelse af lyd og støj
De fleste mennesker finder lyden af bølger i strandkanten behagelig. Derimod finder de fleste mennesker støjen fra naboens radio irriterende, selvom lydniveauet kan være lavere.
Bortset fra spørgsmålet om naboens musiksmag, er der klart en forskel i informationsindholdet. Bølger udsender tilfældig “hvid” støj, hvorimod naboens radio har et systematisk indhold, som din hjerne ikke kan undgå at høre og analysere. Hvis du generelt ikke kan lide din nabo, vil du uden tvivl være endnu mere generet af støjen. Lydeksperter definerer i mangel af bedre støj som “uønsket lyd”.
Da sondringen mellem støj og lyd i høj grad er et psykologisk fænomen, er det ikke let at lave simple og universelle modeller for lydfænomener. Faktisk synes en undersøgelse foretaget af forskningsinstituttet DK Teknik at indikere, at menneskers oplevelse af støj fra vindmøller i højere grad er bestemt af deres holdning til lydkilden snarere end støjen selv.