• Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
Viden om vind Wiki

Viden om vind Wiki

Alt om vind og vindmøller i Danmark

Optimering af vindmøller

Optimering og økonomi

Victoria i Sydaustralien ville aldrig være blevet befolket i slutningen af 1800-tallet, hvis det ikke havde været for de vandpumpende vindmøller. Disse vindmøller er faktisk optimeret til deres formål. Fotografi Søren Krohn © 1998 DWIA

De vandpumpende vindmøller til venstre ser meget anderledes ud end en moderne vindmølle, men de er ganske fornuftigt bygget til den opgave, de skal løse. Den meget solide rotor med mange blade betyder, at vindmøllen vil køre med stort moment selv ved meget lave vindhastigheder og derfor pumpe vand op det meste af året.

De vil selvfølgelig være meget ineffektive ved høje vindhastigheder, og de vil være nødt til at standse og krøje ud af vinden for at udgå skader på møllen pga. den solide rotor. Men det betyder egentlig ingenting: Vi ønsker alligevel ikke at tømme brøndene og oversvømme vandtankene under stormvejr.

Den ideelle vindmølle er ikke bestemt af teknologi alene, men af en kombination af teknologi og økonomi: Vindmøllefabrikanterne ønsker at optimere deres maskiner, så de leverer elektricitet til den mindst mulige pris pr. kilowatt-time (kWh).

Derimod er fabrikanterne ikke så bekymrede for, hvor effektivt vindmøllen udnytter vindressourcen: Brændstoffet er alligevel gratis.

Det er ikke nødvendigvis en god ide at maksimere den årlige energiproduktion, hvis det betyder, at man må bygge en meget dyr maskine. I det næste afsnit ser vi nærmere på de valg, som fabrikanten må træffe.

Relativ generator- og rotorstørrelse

En lille generator (dvs. en generator med lav mærkeeffekt målt i kW) har brug for mindre moment (kraft) for at dreje end en stor generator. Hvis man udstyrer en stor vindmølle med en lille generator, vil den generere energi i mange timer i løbet af året, men den vil kun udnytte en meget lille del af energiindholdet ved høje vindhastigheder.

En stor generator vil på den anden side være meget effektiv ved høje vindhastigheder men ude af stand til at køre ved lave vindhastigheder.

Det er klart, at fabrikanten vil se på vindhastighedsfordelingen og energiindholdet i vinden ved forskellige vindhastigheder for at bestemme den ideelle kombination mellem størrelsen af rotor og generator på en bestemt vindmølleplacering.

Det kan undertiden være en fordel at udstyre en vindmølle med to eller flere generatorer. Om det kan betale sig afhænger af elpris og vindfordeling.

Tårnhøjder

I afsnittet om vindgradienten (wind shear) lærte vi, at højere tårne generelt øger vindmøllens energiproduktion.

Om det kan betale sig med et højere tårn afhænger både af ruhedsklassen og elprisen.

Primary Sidebar

Oversigt

  • Vind
    • Hvorfra vindenergi?
    • Corioliskraften
    • Globale vinde
    • Geostrofisk vind
    • Lokale vinde
    • Bjergvinde
    • Vindens energi
    • Vinden afbøjes
    • Vindhast.&energi
    • Anemometre
    • Måling i praksis
    • Vindrosen
    • Tegn en vindrose
  • Placering
    • Ruhed & vindgradient
    • Beregn vindhastighed
    • Skrænter
    • Ruhedsrosen
    • Var. vindhastigheder
    • Turbulens
    • Lægivere
    • Lævirkning
    • Vejl. i lævirkning
    • Beregn lævirkning
    • Kølvandseffekt
    • Parkeffekt
    • Tunneleffekt
    • Bakkeeffekt
    • Placering
    • Vind til havs
    • Vindkort Europa
    • Vindkort Danmark
  • Energiproduktion
    • Weibullfordelingen
    • Plot af fordelingen
    • Fejlslutninger
    • Vindens middeleffekt
    • Betz lov
    • Effekttæthed
    • Effektkurver
    • Effektkoefficienten
    • Vejl. i energiberegning
    • Energiberegning
    • Årlig produktion
  • Hvordan virker møller?
    • Komponenter
    • Opdrift
    • Stall og drag
    • Sum af vindhastigheder
    • Rotorens aerodynamik
    • Rotorblade
    • Effektregulering
    • Krøjemekanisme
    • Tårne
    • Vindmøllers størrelse
    • Sikkerhedshensyn
    • Arbejdssikkerhed
  • Generatorer
    • Generatorer
    • Synkrongeneratorer
    • Poltal
    • Asynkronmaskiner
    • Ændring i poltal
    • Variabelt slip
    • Indirekte nettilslutning
    • Gearkasser
    • Styringer
    • Strømkvalitet
  • Mølledesign
    • Lastovervejelser
    • Horisontal/vertikal
    • Forløber/bagløber
    • Antal rotorblade
    • Optimering af møller
    • Lav mekanisk støj
    • Lav aerodynamisk støj
  • Fremstilling
    • Naceller
    • Vingeafprøvning
    • Tårne
    • Svejsning af tårne
    • Installering af tårne
    • Offshorefundamenter
  • Forskning & udvikling
    • Forskning og udvikling
    • Forskning i havmøller
    • Fundamenter til havs
    • Betonsænkekasse
    • Stålsænkekasse
    • Enkeltpæl
    • Trebensfundament
  • Elnet
    • Variationer i energi
    • Årstidsvaritioner
    • Strømkvalitet
    • Havmøller og elnet
  • Miljø
    • Landskab
    • Flyafmærkning
    • Lyd fra vindmøller
    • Måling af lyd
    • Lydkortregneark
    • Lydberegningsprogram
    • Energibalance
    • Fugle og vindmøller
    • Havmøller og fugleliv
    • Skyggekast
    • Beregning af skygger
    • Bedre beregninger
    • Skyggevariationer
    • Vejledning i program
    • Skyggekastprogram
  • Økonomi
    • Hvad koster en mølle?
    • Installation
    • Drift og vedligehold
    • Indkomst fra vindenergi
    • Elpriser
    • Investering i vindkraft
    • Økonomien i vindenergi
    • Fælder i analyser
    • Vejledning til beregning
    • Økonomiregneark
    • Økonomi i havvindkraft
    • Beskæftigelse
  • Vindkraftens historie
    • Indledning
    • Charles F. Brush
    • Poul la Cour
    • 1940-1956
    • Johannes Juul
    • 1980erne
    • Den store vindfeber
    • Moderne vindmøller
    • Havvindmøller
    • Megawattmøller
    • MultiMWmøller
  • Vindkrafthåndbog
    • Indeks
    • Vindenergibegreber
    • Energi og effekt
    • Bevis for Betz’ lov
    • Vindmøller og akustik
    • Elektricitet
    • 3-faset vekselstrøm
    • Tilslutn. til 3 faser
    • Elektromagnetisme 1
    • Elektromagnetisme 2
    • Induktion 1
    • Induktion 2
    • Miljø og brændsler
    • Litteraturliste
    • Ordbog

© Copyright 1997-2020 Vindmølleindustrien.