Denne side er relevant for private investorer i vindenergi men ikke for elværker, som selvfølgelig ved alt om deres eget tarifsystem.
Eltariffer
Elværker er generelt mest interesseret i at købe elektricitet, når elforbruget er stort, fordi de på denne måde kan undgå at producere el på deres mindre effektive værker. Ifølge studiet af de samfundsmæssige omkostninger og fordele ved vindenergi foretaget af Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (se Links -siden), så er vindmøllestrøm op mod 30 – 40 pct. mere værd i elnettet, end hvis strømmen blev produceret tilfældigt.
I nogle områder skifter eltarifferne i løbet af dagen, når elværkerne køber strøm fra vindmølleejerne.
Normalt modtager vindmølleejeren mindre for strømmen end den normale forbrugerelpris, da denne indeholder både betaling for drift og vedligehold af elnettet samt elværkets profit.
Miljøbonus
Mange regeringer og elværker rundt om på jorden ønsker at fremme brugen af vedvarende energikilder. Derfor tilbyder de en miljøbonus for vindmøllestrøm, f.eks. i form af refusion af elafgifter oven i den normale afregningspris for strøm, der leveres til nettet.
Kapacitetsbonus
For at forstå begrebet kapacitetsbonus så lad os se på de modsvarende eltariffer: Store elkunder betaler både for mængden af energi (kWh), de bruger, og for den maksimale mængde effekt (kW) de henter fra nettet, dvs. de kunder, der ønsker at hente meget el meget hurtigt betaler mere end andre. Grunden til det er, at det tvinger elværket til at have en højere produktionskapacitet til rådighed.
Hver gang der kommer nye kunder på nettet, må elværkerne overveje om produktionskapaciteten skal øges. Men med et begrænset antal vindmøller i nettet er vindmøllerne mest at regne som “negative forbrugere”, som forklaret i afsnittet om Vindmøller i elnettet : De udsætter behovet for at installere anden ny elgenereringskapacitet.
Mange elværker betaler derfor et vist beløb pr. år til vindmølleejeren som en kapacitetsbonus. Det præcise niveau for kapacitetsbonussen varierer. I nogle lande er betalingen baseret på et antal målinger af strømproduktionen i løbet af året. Andre steder bruges andre metoder. Endelig er der områder, hvor der ikke betales en kapacitetsbonus, da den antages at være en del af energitariffen. Under alle omstændigheder udgør bonussen normalt et beskedent beløb pr. år.
Betaling for reaktiv effekt
De fleste vindmøller er udstyret med asynkrongeneratorer, også kaldet induktionsgeneratorer jf. afsnittet om vindmøllens elektriske dele. Disse generatorer kræver strøm fra elnettet for at danne magnetfeltet inde i generatoren. Som et resultat af det, bliver vekselstrømmen i elnettet tæt ved vindmøllen påvirket (faseforskudt). Det kan undertiden mindske (i nogle tilfælde dog øge) eltransmissionseffektiviteten i det lokale elnet pga. forbruget af reaktiv effekt.
De fleste steder i verden kræver elværkerne, at vindmøllerne er udstyret med variable kondensatorbatterier, som delvist kompenserer for problemet. (Af tekniske årsager ønsker man ikke en fuld kompensation). Hvis vindmøllen ikke lever op til elværkets specifikationer, skal ejeren nogle steder betale ekstra.
Normalt er det ikke et problem, som bekymrer vindmølleejere, da de erfarne fabrikanter automatisk leverer vindmøllerne i overensstemmelse med de lokale elværksspecifikationer.